Døgnvagt:​ 38 10 05 03

E-mail: info@k-begravelse.dk

​ 

Begravelseshjælp

Hvis afdøde havde ret til dansk sygesikring, har de pårørende i de fleste tilfælde også ret til begravelseshjælp. Det er afdødes bopælskommune, der efter ansøgning tildeler begravelseshjælpen. Udbetaling af tildelt begravelseshjælp foregår via Udbetaling Danmark.

Hvis den afdøde er født før d. 1. april 1957, er begravelseshjælpen altid på mindst kr. 1.050,-

Derudover vil begravelseshjælpens størrelse afhænge af, om den afdøde efterlader sig formue.

Hvis afdøde er under 18 år udgør begravelseshjælpen altid kr. 9.400,-

Hvis afdøde er over 18 år, udgør begravelseshjælpen højst kr. 11.200,-

​Afdøde var enlig:

​Hvis afdøde var ugift og uden børn under 18 år, må afdødes formue højst udgøre kr.18.800,- for at udløse maksimal begravelseshjælp. Fra denne grænse nedsættes hjælpen gradvist, og bortfalder helt ved en formue over kr. 30.000,-

​Afdøde efterlader ægtefælle eller børn:

​Hvis afdøde efterlader sig børn under 18 år eller ægtefælle, må ægtefællernes samlede formue højst udgøre kr.37.500,- for at udløse 

maksimal begravelseshjælp. Fra denne grænse nedsættes hjælpen gradvist, og bortfalder helt ved en formue over kr. 48.700,-

Hvis de pårørende vælger at søge om minimumsbeløbet (kr. 1.050,-) kan man søge om det umiddelbart. Vi er gerne behjælpelige med at udfylde og sende ansøgningen til Udbetaling Danmark.

Hvis de pårørende vælger at søge om begravelseshjælp der er højere end kr.1.050,- skal afdøde bo opgøres.

Derfor kan begravelseshjælpen først beregnes, når skifteretten er færdig med bobehandlingen.

Skifteretten beregner en ekspeditionstid på op til 4 uger, fra dødsfaldet er anmeldt

Derefter skal Udbetaling Danmark have tilsendt​

ansøgning om begravelseshjælp samt en kopi af skifteretsattesten.​

Kirkegaards Begravelsesforretning

​Ålekistevej 82

2720 Vanløse

Døgnvagt: +45 38 10 05 03

CVR-nr.: 32072593

​Email: info@k-begravelse.dk​

Administration

​Karise Allé 21

2650 Hvidovre

Kirkegaards Begravelsesforretning
Ålekistevej 82
2720 Vanløse
Tlf.: 38 10 05 03
CVR: 32072593
info@k-begravelse.dk